ArbetsAnnonser.se

En mötesplats för möjligheter

Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.

Lediga tjänster

Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

fulltime 📍 Vejle Transport, post, lager- og maskinførerarbejde
Lagermedarbejder
VKAREN.DK-REKRUTTERING

Lagermedarbejder til Elektro-Isola i Vejle


Er du typen, der ser muligheder i hverdagen og gerne byder ind med idéer til, hvordan lageret kan blive bedre?


Jobbet

Vi søger en lagermedarbejder med det rette mindset.
Hvis du tænker logisk, ser muligheder og tør byde ind med gode idéer, er det måske dig vi leder efter.
Du behøver ikke have mange års erfaring, så længe du har viljen og lysten til at lære og tage ansvar.
Du bliver en del af et team med fokus på udvikling, hvor både teamleder og ledelse bakker op om gode forslag og forbedringer, samtidig med, at du holder lageret kørende.


Som lagermedarbejder får du en vigtig rolle i at sikre et smidigt flow af råvarer til produktionen og samtidig understøtte færdigvarelageret med pakning og klargøring af ordrer.
Du får en varieret hverdag, hvor du arbejder på tværs af råvarelager og færdigvarelager og bidrager til, at den daglige drift fungerer effektivt.

Dine opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet:

•    Af- og pålæsning af lastbiler 

•    Varemodtagelse, håndtering af råvarer samt opsætning af lagerautomater

•    Indgangskontrol 

•    Sikring af korrekt FIFO-håndtering 

Du sørger for distribution af varer til produktionen, truckkørsel mellem afdelinger, opfyldning af lagerreoler og pakning af ordrer på færdigvarelageret.

I stillingen har du samtidig mulighed for at bidrage ud over den daglige drift.
Vi søger en profil, der tør udfordre eksisterende processer, ser optimeringsmuligheder og har lyst til at komme med idéer til mere effektive arbejdsgange og udvikling af lagerdriften.

Arbejdstiden mandag-torsdag kl.
07.00-15.30 og 07.00-15.00 om fredagen.
 


Elektro Isola tilbyder

Du bliver en del af et mindre og velfungerende team, hvor der i dag er 4 medarbejdere på lageret.


Du kan se frem til:

•    En varieret lagerstilling i en spændende virksomhed

•    Et mindre team med tæt samarbejde

•    Mulighed for at bidrage til forbedringer og smartere arbejdsgange

•    Udvikling af egne kompetencer i takt med forbedringer 

•    En arbejdsplads, hvor gode idéer bliver taget seriøst

•    En arbejdsdag med både ansvar, struktur og praktiske opgaver


Din profil

Vi forestiller os, at du har erfaring fra et lager.
Det vigtigste er dog, at du har den rette indstilling, er lærenem og har lyst til at blive en aktiv del af teamet.

Vi forventer, at du:

•    Har truckcertifikat

•    Har kørekort B

•    Er logisk tænkende og god til at se løsninger

•    Har lyst til at bidrage med forbedringer og idéer

•    Er mødestabil, ansvarsbevidst og klar til at tage fat

•    Kan fremvise straffeattest


Om virksomheden

Elektro-Isola A/S er en familieejet virksomhed, grundlagt i 1921, og anerkendt for sin høje kvalitet og udvikling af innovative kompositmaterialer.
Produkterne anvendes globalt i bl.a.
rumfarts-, medicinal- og energiindustrien.


Virksomheden arbejder aktivt med FN’s Verdensmål, særligt mål 8 og 12 om anstændige jobs og ansvarlig produktion.
Elektro-Isola er certificeret efter ISO 9001 og 14001, og har forpligtet sig til at nedbringe sin CO2-udledning med 50 % fra 2018 til 2030 via Science Based Targets.


Elektro-Isola er kendt for at passe godt på medarbejderne – over 40 ansatte har haft 40-års jubilæum.


Læs mere på: www.elektro-isola.dk


Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via linket 'Ansøg her'.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når det rette match er fundet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf.
70 20 15 12 alle hverdage.


Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion.
Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen.
Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.
Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.


7100 Vejle
Danmark
📞 1009980950
Mads Lange
+4570201512
epost
Publicerad: 13 maj 2026
Lager- og logistikmedarbejder
fulltime
Ansök senast 10 juni 2026