Er du uddannet fængselsbetjent og er gået på pension på grund af alder, og har du lyst til at vende tilbage til Danmarks Fængsler som fængselsbetjent? Så har du nu muligheden for at søge ind som pensioneret fængselsbetjent.
I håb om, at flere pensionerede fængselsbetjente og værkmestre vil have lyst til at bidrage til bemandingen, har Danmarks Fængsler den 9.
oktober 2025 indgået en organisationsaftale med Fængselsforbundet for fratrådte og pensionerede fængselsbetjente og værkmestre i bemandingen i Danmarks Fængsler.
Vi søger et antal pensionerede fængselsbetjente, der vil være med til at løfte en særlig opgave – er du løsningsorienteret, fremadskuende og en positiv holdspiller? Så er du måske den helt rette til at arbejde i vores arresthuse.
I Syddanmarks arrester og tilsyn har vi 6 forskellige arresthuse beliggende i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Odense og Vejle og du arbejder i denne stilling på tværs af alle huse.
Det vil sige, at der kan være timer i alle huse afhængigt af det aktuelle behov.
Vi arbejder i en struktureret hverdag, hvor udgangspunktet er det gode og konstruktive samarbejde, hvor vi prioriterer kollegial feedback og løbende drøftelse af problemstillinger og udfordringer.
Du vil komme til at arbejde på et fællesskab med et tæt samarbejde med dine kollegaer og ledelse, hvor viden, observationer og indtryk deles og man ved fælles hjælp klarer opgaverne.
Dine primære opgaver Opgaverne er mangeartede og alsidige, men består hovedsageligt af driftsopgaver, sikkerhedsopgaver herunder den dynamiske sikkerhed, relationsarbejde, sagsbehandling og fælles engagement i målopfyldelse.
Der vil være mulighed for høj grad af medinddragelse, hvor du inviteres til at give dit bidrag ind i beslutningsprocesserne.
Medinddragelse og initiativ er en vigtig værdi i arresten, da vi sammen er stærkest og sammen skaber de bedste resultater.
Ved ansættelse til stillingen vil der blive lagt vægt på, at du kan og har lyst til, at engagere dig i det kollegiale fællesskab, er motiveret for at bidrage positivt til en sund og tryg medarbejderkultur samt evner at indgå i de rammer og retningslinjer, der udstikkes af den lokale ledelse.
Der vil ligeledes blive lagt vægt på, at du har flair for både den sikkerhedsmæssige og sagsbehandlingsmæssige opgave i driften samt at du kan og vil indgå i et struktureret relationsarbejde med de indsatte efter regelsættet omkring lukkede institutioner.
Vi forventer, at du: - Er uddannet fængselsbetjent og løser opgaven professionelt, myndigt og kompetent
- Kan bidrage positivt og konstruktiv til trivslen og det gode arbejdsmiljø
- Har en anerkendende og positiv tilgang til de indsatte, kollegerne og ledelsen og er engageret i, at bidrage til en god kultur
- Er fleksibel, så vi i fællesskab når arrestens mål
- Er humoristisk og omgængelig, men også tager ansvar og kan tilpasse efter behov
- Gerne vil arbejde med opgaver omkring både varetægtsarrestanter samt afsonere
- Kan håndtere ordens- og sikkerhedsopgaver og har kendskab til sikkerhedsklasserne og visitationsstandarderne
- Kan håndtere mange bolde i luften
- Kan arbejde selvstændigt og har alsidig faglig viden fra tidligere arbejde i Danmarks Fængsler.
Vi tilbyder - Huse, der kører i meget strukturerede rammer
- Fokus på ordentlighed og åbenhed
- Godt arbejdsmiljø og trivsel som højt prioriterede fokuspunkter
- Bredde i arbejdsopgaverne
- Selvbestemmelse.
Om dig Der må som udgangspunkt maksimalt gå 3 år fra pensionering til ansættelse som pensioneret fængselsbetjent.
Det er i øvrigt en forudsætning for ansættelsen, at du vurderes egnet, herunder helbredsmæssigt, til at forrette tjeneste på betryggende måde.
Denne vurdering foretages af tjenestestedet.
Du skal kunne indgå i normal tjeneste og udføre de opgaver og funktioner, der er omfattet af fængselsbetjentes arbejdsbeskrivelse.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til organisationsaftale for fratrådte og pensionerede fængselsbetjente og værkmestre i Danmarks Fængsler.
Arbejdstiden kan udgøre op til 37 timer om ugen.
Dette aftales mellem dig og tjenestestedet.
Danmarks Fængsler kan ikke garantere et fast ugentligt timetal, da det afhænger af den konkrete bemandingssituation på tjenestestedet.
Der ydes løn under sygdom.
Ansættelsen sker på timeløn med en timeløn, 231,09 kr.
(185 kr.
i marts 2012-niveau).
Danmarks Fængsler indbetaler derudover et pensionsbidrag på 15 % til SAMPENSION og der indbetales feriegodtgørelse på 12,5 % til Feriekonto.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Tjenestedet er med udgangspunkt i Domhusgade 24, 6000 Kolding, men som nævnt med tjeneste i vores forskellige arresthuse.
Ansøgning Hvis dette lyder interessant for dig, skal du uploade en motiveret ansøgning via knappen ”søg stillingen.”
Du kan læse mere om ansættelse som pensioneret fængselsbetjent på Danmarks Fængslers hjemmeside :
Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler Ansøgningsfristen er
den 1.
juni 202. Vi forventer at holde
samtaler i uge 24. De ledige
stillinger er til besættelse pr.
1 juli 2026 eller efter nærmere aftale.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks.
pas eller kørekort.
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til enhedschef Karsten Pedersen Vestergaard på 7255 8425 eller 72556 8410.