Brænder du for at udvikle byer, byrum, grønne områder og velfungerende infrastruktur? Og vil du være med til at udvikle og passe godt på en af Danmarks smukkeste byer? Så er Roskilde Kommune måske din næste arbejdsplads, for vi søger en dygtig projektleder til vores anlægsteam.
Roskilde Kommune er et godt sted at arbejde for den ambitiøse projektleder.
Vores byer er omgivet af enestående natur med skove, åbne kuperede landskaber og Roskilde Fjord, der bidrager til at gøre kommunen til et meget eftertragtet sted at bo og arbejde.
De politiske ambitioner er samtidig tårnhøje.
Vi vil være CO2-neutrale inden 2035, vi vil fremme biodiversitet, rejse skove og skabe ny natur.
Vi vil håndtere regnvand på overfladen og gøre det til en ressource i og omkring byerne.
Vi vil fremme bæredygtig mobilitet, genanvende materialer i bygge- og anlægsprojekter og udvikle vores byer i social balance, så der også i fremtiden er plads til alle i Roskilde.
Det er spændende at være en del af, og det kræver medarbejdere, der er dygtige til at samarbejde og tænke på tværs af kommunale forvaltninger, til at være i løbende kontakt med virksomheder og borgere og bringe stærke fagligheder ind i et tværfagligt miljø, hvor ambitionerne er høje.
Og netop nu har vi brug for en ny kollega, som kan hjælpe med at indfri de høje ambitioner.
Vores ønsker til dig Vi søger en ny kollega, som kan varetage egne anlægsprojekter, og som samtidig kan bidrage til at kvalificere vores samlede indsats på anlægsområdet.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som vejingeniør eller anden teknisk baggrund.
Ideelt set har du erfaring som anlægsprojektleder og har styr på både udbudsprocesser, anlægsbudgetter og anlægsstyring.
Men det afgørende er din interesse for området og din indstilling til opgaveløsningen.
Lidt om teamet og vores opgaver I anlægsteamet fordeler vi opgaverne efter interesse, kompetence og erfaring, så vi er spændte på, hvad du byder ind med.
Teamets opgaver spænder vidt.
Vi arbejder med byggemodninger, ombygninger af vejkryds, nye cykelstier, udvikling af nye bydele, skovrejsning, stier i det åbne land og meget mere.
Vi bidrager, når vores kolleger udarbejder nye udviklings- og lokalplaner, og vi myndighedsgodkender vejprojekter.
Vi støtter hinanden i opgaveløsningen og deler erfaringen bl.a.
ved at besøge hinandens projekter i marken.
Vi har mange vejprojekter og vi mangler en vejingeniør med mod på at udfordre den gængse praksis med henblik på at få mere bæredygtige vejprojekter.
Hvis du har erfaring og interesse for det felt, så er det et stort plus.
Vi forventer at du: - har en stærk faglighed, som du bruger aktivt
- er god til at samarbejde med kollegaer og kommunikere med borgere og entreprenører.
- er en nysgerrig holdspiller, som bidrager til fælles læring, faglig udvikling og teamets trivsel
- er struktureret og evner at organisere og planlægge eget arbejde
- kan fungere, som et bindeled mellem interne fagfolk, styregrupper, borgere og andre aktører
- har erfaring med eller talent for anlægsprojektledelse, herunder budget- og tidsstyring og udbudsproces, både rådgiver- og entrepriseudbud
- har et kørekort kategori B
Vi tilbyder Som projektleder bliver du tilknyttet vores anlægsteam i Veje og Grønne områder.
Med det udgangspunkt indgår du i tætte samarbejder på tværs af afdelinger og forvaltninger, hvor vi i tværfaglige projektgrupper bringer vores projekter sikkert igennem fra planlægning og politiske beslutninger til projektering og realisering.
Veje og Grønne områder er en del af direktørområdet By, Kultur og Miljø, hvor i alt ca.
130 medarbejdere hver dag samarbejder om at udvikle og drifte vores byer og landdistrikter i et tværfagligt miljø og i samarbejde med borgere, virksomheder og interesseorganisationer.
Er du vores nye kollega, kan du se frem til: - gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- 37 timer om ugen, eller eventuelt deltid på minimum 30 timer om ugen.
- en hverdag hvor du, sammen med dine ti engagerede kollegaer i anlægsteamet, er med til at lægge sidste hånd på realiseringen af Roskilde Kommunes mange visioner
- Personalegoder som fleks-ordning, sundhedstilbud, fitnessfaciliteter, favorabel frokostordning og mulighed for hjemmearbejdsdag
Ansøgningsfristen er onsdag den 10.
juni.
Tiltrædelse den 1.
august 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 17.
juni og en eventuel anden samtalerunde onsdag den 24.
juni 2026.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes der straffeattest og referencer.
Hvis du vil vide mere Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte chefkonsulent Birgitte Løkke på tlf.: 3084 1627 eller afdelingschef Morten Marcher på tlf.: 2476 9675.
Du kan også læse mere om Roskilde Kommune på kommunens hjemmeside:
http://www.roskilde.dk