ArbetsAnnonser.se

En mötesplats för möjligheter

Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.

Lediga tjänster

Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Roskilde kommune
fulltime 📍 Roskilde Akademisk arbejde
Økonomikonsulent til Beskæftigelses- og socialområdet i Roskilde kommune
Roskilde kommune
Har du lyst til at arbejde i et stærkt fagligt miljø med højt samarbejdsniveau og et godt kollegaskab? Og vil du være med til at sikre en robust og udviklingsorienteret økonomistyring på beskæftigelses- og socialområdet – også på tværs af traditionelle faglige skel? Så er du måske vores nye økonomikonsulent i Budget og Styring.

Vi mangler lige nu en dygtig kollega, som i samarbejde med flere kollegaer i afdelingen, og i dialog med ledere og fagområde, kan varetage økonomiopgaver på beskæftigelses- og socialområdet, og som kan se og arbejde med styringsmæssige sammenhænge mellem de to områder.

Hvem er vi? Direktørområdet Social, Job og Sundhed har ansvar for social-, beskæftigelses-, integrations-, sundheds- og omsorgsområderne.
Du bliver en del af Budget og Styring, som er én af stabsfunktionerne på direktørområdet, hvor vi bl.a.
har ansvaret for styring og opfølgning på et samlet udgiftsbudget på ca.
3,9 mia.
kr.

Direktørområdet er i gang med større forandringer med reformer på både beskæftigelses-, sundheds- og ældreområdet.
Vi arbejder samtidig med ambitiøse omstillinger af kernevelfærden, bl.a.
gennem Borgerens Vej og Social Henvisning, hvor indsatser på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet kobles tættere.
Som økonomikonsulent får du en central rolle i at udvikle styringsmodeller, der understøtter disse tværgående bevægelser.

I Budget og Styring er vi 12 konsulenter og en leder.
Vi arbejder med økonomistyring, drift, data og ledelsesinformation for hele Social, Job og Sundhedsområdet.
Vi søger en kollega, der - i tæt samarbejde med øvrige konsulenter, ledere og fagområder – kan varetage økonomiopgaver på beskæftigelses- og socialområdet og sikre sammenhæng i styringen mellem de to områder.

Om stillingen I stillingen vil man være med til at sætte dagsordenen for økonomistyringen på de to områder, og du vil få en rolle, hvor økonomi og aktivitet tænkes mere på tværs og sammenhængende, end de gør traditionelt.
Du vil sammen med kollegaer bistå ledere på beskæftigelses- og socialområdet med god økonomi- og aktivitetsstyring.
Du skal derfor kunne rådgive og sparre med chefer og kolleger, hvilket giver gode muligheder for at opbygge samarbejder og relationer i organisationen.
Stillingen rummer gode muligheder for at udvikle dine kompetencer indenfor økonomistyring bredt med opgaver indenfor bl.a.
budgetter, prognoser, ledelsesrapportering, analyser, regnskab mv.

Dine opgaver vil især være:

  • Økonomi- og aktivitetsopfølgning indenfor dele af social- og beskæftigelsesområderne samt omstillingsindsatserne
  • Sparring og rådgivning til ledere omkring effektiv økonomistyring og budgetoverholdelse
  • Udvikling og implementering af økonomiske styringsmodeller
  • Budget og regnskabsopgaver
Der er gode muligheder for selv at sætte sit præg på stillingen og opgaverne, afhængigt af interesser og kompetencer.

Vi kan bl.a.
tilbyde:
  • en stilling i en budget- og styringsafdeling med højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder
  • økonomiopgaver på beskæftigelses- og socialområdet, der har stor politisk opmærksomhed i en kommune med høje ambitioner om at skabe de bedste løsninger for borgerne
  • gode muligheder for et bredt netværk i organisationen, da vi sætter en ære i godt samarbejde på tværs, og stillingen rummer opgaver med en bred kontaktflade med ledere og medarbejdere på området
  • at blive en del af en enhed med gode kollegaer, der arbejder tæt sammen om opgaverne, og hvor der er plads til grin i hverdagen
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer, hvor vi har som mål at komplementere hinanden og spille hinanden gode
  • gode fysiske rammer i storrumskontor og mulighed for kompetenceudvikling og hjemmearbejde
Om dig Du trives i rollen som rådgiver og sparringspartner for ledere og har gode samarbejds- og formidlingsevner både skriftligt og mundtligt.
Du har lyst til både at arbejde med økonomi, data, ledelsesinformation og beslutningsoplæg og til at være tæt på driften og kerneopgaverne i et direktørområde.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er stærk i Excel og kan formidle økonomi klart – både skriftligt og mundtligt
  • kan arbejde analytisk, struktureret og selvstændigt
  • sætter pris på tværfagligt samarbejde og de synergier, det giver
  • har en relevant kandidatuddannelse
Erfaring fra social- eller beskæftigelsesområdet er en fordel, men det er ikke et krav.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og vi sigter efter at have dig ombord senest den 1.
august 2026.
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og principperne for ny løn.
Roskilde Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Inden ansættelse indhentes der straffeattest og referencer.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 10.
og den 12.
juni.

Yderligere oplysninger

Er du blevet nysgerrig på stillingen som økonomikonsulent hos os, så tøv ikke med at kontakte Gitte Mosegaard Nielsen, der er leder af Budget og Styring på tlf.
2365 3062 eller på mail gitmni@roskilde.dk.
Du kan desuden læse mere om Roskilde Kommune på http://www.roskilde.dk.
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning senest d.
3.
juni 2026.

4000 Roskilde
Danmark
📞 1014769427
Gitte Nielsen
Leder
23653062
epost
Publicerad: 13 maj 2026
Økonomicontroller
fulltime
epost
Ansök senast 03 juni 2026