3 husassistenter søges til nye frokostordninger i vores børnehuse i Børneinstitution Bolbro-Højstrup
Vil du være med til at skabe gode måltidsoplevelser for børn i Bolbro-Højstrup?
3 husassistenter søges til nye frokostordninger i vores børnehuse I Børneinstitution Bolbro-Højstrup gør vi tingene lidt anderledes.
Vi er inspireret af Pippi Langstrømpe, og vores motto er:
“Det har jeg aldrig prøvet før – så det kan jeg sikkert godt.” Det betyder, at vi møder nye opgaver med mod, nysgerrighed og en løsningsorienteret tilgang.
Vi hjælper hinanden, finder veje frem og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Nu står vi over for en spændende opgave: Vi skal etablere frokostordninger i tre af vores børnehuse, og derfor søger vi tre engagerede husassistenter, der har lyst til at være med helt fra begyndelsen.
En unik mulighed for at være med fra start Ingen af de tre børnehuse har i dag en frokostordning.
Derfor bliver du en vigtig del af opbygningen af nye arbejdsgange, rutiner og gode madoplevelser for børnene.
Vi søger:
To husassistenter til Lindeløkken Børnehus og Solskrænten Børnehus Disse to stillinger er tæt forbundne, og du kommer ikke til at stå alene med opgaven.
Arbejdsdagen starter i Lindeløkken Børnehus, hvor I er to husassistenter, der sammen forbereder og tilbereder dagens måltid.
En del af maden pakkes herefter i termokasser og transporteres på elcykel til Solskrænten Børnehus.
Den ene husassistent fortsætter arbejdet i Lindeløkken, mens den anden kører til Solskrænten, hvor maden anrettes og serveres for børnene.
Efter måltidet står du for oprydning og opvask.
Vi søger derfor medarbejdere, der trives med samarbejde, kan arbejde selvstændigt og har lyst til at være en del af en fælles opgave på tværs af to børnehuse.
Én husassistent til Regnbuen Børnehus I Regnbuen søger vi en husassistent, der får ansvaret for den daglige frokostordning i børnehuset.
Her bliver du den centrale drivkraft i køkkenet og får mulighed for at skabe gode rammer omkring børnenes måltider.
Selvom du løser opgaven selvstændigt i huset, vil du have kollegaer i vores andre nærliggende børnehuse, hvor du kan hente sparring og inspiration.
Dine opgaver Som husassistent vil du blandt andet:
- Bestille, modtage, forberede og tilberede dagens frokost.
- Sørge for anretning og servering af maden.
- Sikre god køkkenhygiejne og egenkontrol.
- Stå for opvask og oprydning efter måltiderne.
- Bidrage til gode måltidsoplevelser for børnene.
- Samarbejde med pædagogisk personale og kolleger om dagens opgaver.
Vi søger husassistenter, der - Måske har erfaring med lignende arbejde.
- Er i fysisk god form og kan håndtere store mængder mad samt de skub, træk og løft, der følger med arbejdet i et køkken.
- Trives i en tempofyldt hverdag.
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket.
- Ser behovet og handler på det.
- Er fleksibel og løsningsorienteret.
- Er anerkendende, imødekommende og hjælpsom over for børn, forældre og kolleger.
- Har lyst til at være med til at skabe noget nyt.
Hos os får du - En arbejdsplads, hvor det aldrig er kedeligt.
- Mulighed for at være med til at opbygge nye frokostordninger fra bunden.
- Dygtige og hjælpsomme kolleger, der løfter opgaven sammen.
- En kultur præget af mod, handlekraft og fællesskab.
- En hverdag med mening, hvor dit arbejde gør en reel forskel for børnene.
- Et dagtilbud, hvor vi hver dag gør vores bedste for at give børnene den bedste dag.
Hvis du kan se dig selv i vores Pippi-ånd og har lyst til at være med til at skabe gode måltider og gode børneliv, glæder vi os til at høre fra dig.
Kom og vær med til at bevise, at det, vi aldrig har prøvet før, godt kan lade sig gøre! Det praktiske Tiltrædelse 15.
august 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfristen er den 24.
juni 2026.
Vi afholder samtaler d.
29.
juni 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår iht.
gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere? Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til Daglig pædagogisk leder Kristina Baraviec: Tlf.: 5125 4246 – Mail: khtba@odense.dk.