ArbetsAnnonser.se

En mötesplats för möjligheter

Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.

Lediga tjänster

Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Københavns Kommune
fulltime 📍 København NV Design, formgivning og grafisk arbejde
Vil du være med til at omsætte fagligt stof til skarpe, visuelle læringsoplevelser i hele Københavns Kommune?
Københavns Kommune
I Digital Læring søger vi en ny kollega, der brænder for video, animation og interaktiv formidling – og som har lyst til at skabe digitale læringsoplevelser, der gør komplekst indhold lettere at forstå og bruge.

Vi fungerer som et internt konsulenthus og løser opgaver på tværs af hele Københavns Kommune – fra korte videoer til større læringsforløb.
Det betyder, at vi arbejder struktureret med opgaver, deadlines og timeregistrering som en naturlig del af hverdagen.

Hvorfor arbejde hos os?
I Digital Læring tror vi på, at god læring skabes gennem tæt samarbejde, løbende feedback og iteration.
Det er derfor vigtigt, at du bidrager aktivt til at støtte dine kolleger undervejs og er bevidst om, at du i mange tilfælde indgår som en del af andres opgaver.

Hos os får du bl.a.
mulighed for at

  • sætte dit præg på både indhold, formater og produktionsmetoder
  • arbejde med mange forskellige målgrupper og fagområder
  • udvikle dig i krydsfeltet mellem læring, video og digital formidling
  • blive en del af et fagligt stærkt team, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen
Om jobbet
Som digital læringsproducent bliver du en central del af produktionen af e-læring, videoer og andre digitale læringsformater for Københavns Kommune.
Du arbejder tæt sammen med digitale læringskonsulenter og kunder fra kommunens forvaltninger og er med hele vejen – fra idé og koncept til færdigt produkt.

Dit fokus er at omsætte fagligt indhold til engagerende og visuelle læringsoplevelser – primært gennem video, animation og interaktivitet – og samtidig være med til at udvikle nye formater og løsninger.

Dine opgaver bliver bl.a.

  • produktion af videoer, explainers og animation
  • visuel identitet og produktion af grafiske elementer
  • videreudvikling og visuel tilpasning af eksisterende læringsprodukter
  • konceptudvikling og udarbejdelse af storyboard i samarbejde med kolleger og kunder
  • opbygning og programmering af digitale læringsforløb
Er det dig?
Vi stiller krav om, at du har 2-3 års erfaring med video, animation eller digital læring samt en relevant uddannelse inden for visuel kommunikation, multimediedesign, medieproduktion eller lignende fx fra DMJX eller KEA.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med digital formidling (grafik, animation og video)
  • har erfaring med Adobe CC (Premiere Pro, After Effects, Illustrator m.m.)
  • trives med både produktion og udvikling
  • kan omsætte komplekst stof klart og visuelt
  • arbejder struktureret og tager ansvar for dine leverancer
  • har lyst til at samarbejde og indgå i fælles processer
  • har erfaring med AI-værktøjer og er nysgerrig på, hvordan de kan anvendes i udvikling af digital læring
Det er en fordel, hvis du har erfaring med

  • videooptagelse og fotografering
  • iterative processer og feedbackbaseret udvikling
  • Articulate 360 (Storyline eller Rise)
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.


Det arbejdssted vil være Nyropsgade 3, 1602 København V.


Vi ønsker stillingen besat den 1.
august 2026 eller hurtigst muligt derefter.


Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Kenntt Mogensen på 21 76 17 95.

Søg via linket senest søndag den 7.
juni 2026

Første samtale afholdes mandag den 15.
juni 2026 og anden samtale den 18.
juni 2026.
Til anden samtale vil der på dagen være forberedelse af en case.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service.
Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig.
Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.

2400 København NV
Danmark
📞 1008526997
Kenntt Mogensen
21 76 17 95
Publicerad: 13 maj 2026
Multimediedesigner
fulltime
Ansök senast 07 juni 2026