ArbetsAnnonser.se

En mötesplats för möjligheter

Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.

Lediga tjänster

Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Københavns Kommune
fulltime 📍 København NV Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Pædagoger til Børnehuset Lygtemagerstien (barselsvikariater)
Københavns Kommune
Genopslag

Vi sender to af vores dygtige medhjælpere på barsel denne sommer, så hvis du er interesseret i et barselsvikariat, så læs med her.

Vi søger to erfarne medarbejdere med opstart henholdsvis den 6.
juli og 1.
august 2026 eller efter aftale.
Det ene barselsvikariat er i vores vuggestue pr.
6.
juli 2026, og det andet er som flyver pr.
1.
august 2026 i hele institutionen.
Du må meget gerne skrive, hvilken af stillingerne, du er interesseret i.
Vikariaterne ligger med start i sommerferieperioden, og vi er derfor klar over, at du kan have planlagt ferie.
Dette er ingen hindring.

Som flyver vil du opleve en varieret hverdag, hvor du får mulighed for både at arbejde med vuggestuebørn og med børnehavebørn.
Du vil få et fast skema, hvor du har 1-2 tidlige dage om ugen.
I nogle perioder vil du være tilknyttet en fast stue, hvis der f.eks.
er et særligt behov for det.

I vuggestuen vil du være på en fast stue sammen med en erfaren pædagog og erfaren medhjælper.
Stillingen er på 37 timer om ugen med 1-2 tidlige dage om ugen.

Vi søger en pædagog eller erfaren pædagogmedhjælper, der har blik for, hvordan man opbygger en tryg relation, og som har en særlig interesse for at skabe de bedste udviklingsbetingelser for vuggestue- og børnehavebørn, og som forstår, hvor vigtig netop denne opgave er.

Børnehuset Lygtemagerstien er en integreret institution med børn fra 0-6 år.
Vi har to vuggestuegrupper med 12 børn på hver stue, og tre børnehavestuer med 16 børn på hver stue.
Seks af vores pladser i børnehaven er øremærket basisbørn, som er børn, der har brug for støtte og individuelle tiltag, og som profiterer særlig godt af færre børn på stuerne og med en god normering.

Gennem de sidste år har vi arbejdet med forskellige faglige emner, som en del af vores fælles kompetenceudvikling.
Vi har bl.a.
arbejdet med udvikling af en normrefleksiv praksis og med omsorgsgrebet, som er udviklet af Børns Vilkår og tager afsæt i tryghedscirklen.
Derudover har vi bl.a.
arbejdet med leg og legens betydning i et neuroaffektivt perspektiv samt børn i udsatte positioner, og hvordan vi bedst kan støtte op om deres udviklingsmuligheder.
Vi dykker løbende ned i forskellige sproglige områder, idet vores leder er uddannet logopæd og derfor har et gennemgående fokus på sprog.
Indtil videre har vi været omkring emner som barnets almene sproglige udvikling, etablering af et sprogunderstøttende læringsmiljø, børn med flere sprog og senest ordblindhed.
Det er ikke forventet, at du kender noget til alle de emner.

Børnehuset Lygtemagerstien ligger i Remiseparken på Amager.
Vores nærmeste nabo er Bondegården, som er en bemandet legeplads med dyrehold.
Her kan vi komme tæt på heste, geder, grise, kaniner og høns.
Derudover ligger vi i grønne omgivelser tæt på bus og metro.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Vi søger en barselsvikar, der

  • først og fremmest brænder for arbejdet med børn
  • kan lege, fjolle og kramme
  • fascineres af børnenes spirende nysgerrighed, og som ønsker at være nysgerrig og eksperimenterende sammen med børnene
  • har erfaring med forældresamarbejde
  • har interesse for at lære nyt, og som tør reflektere over egen praksis
  • ønsker at tage del i en faglig udvikling og ser kollegial sparring, som en ressource
  • ønsker at være en del af et arbejdsfællesskab
  • er mødestabil
Hvis du synes opslaget lyder interessant, så send en ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansættelse pr.
6.
juli eller 1.
august 2026 eller efter aftale.

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen i et 3-ugers rul.

Åbningstidem er kl.
6.30-17.00 (fredag kl.
6.30-16.00).

Vores adresse er Lygtemagerstien 21-23, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 21 77 38 69.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 23.
juni 2026

Vi afholder samtaler løbende.

2400 København NV
Danmark
📞 1008526997
Maja Thaning Søgaard
21 77 38 69
antal lediga platser: 2
Publicerad: 09 juni 2026
Pædagog
fulltime
Ansök senast 23 juni 2026