ArbetsAnnonser.se

En mötesplats för möjligheter

Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.

Lediga tjänster

Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

KL
fulltime 📍 København S Akademisk arbejde
Erfaren konsulent til at arbejde med overenskomster på det kommunale område
KL

Har du erfaringer med at arbejde med overenskomster - og er du klar til at sætte dit præg på det kommunale arbejdsmarked? Interesserer du dig for politiske processer og har du lyst til at hjælpe med at varetage KL's arbejdsgiverinteresser? Så er det måske dig, vi søger til KL's Arbejdsgiverpolitiske Center.


I Arbejdsgiverpolitisk Center søger vi en erfaren og udadvendt konsulent, der kan drive både opfølgningsarbejdet efter de netop overståede overenskomster og det forberedende arbejde frem mod OK29.
Du får en central rolle i at oversætte forhandlingsresultater til konkrete projekter og aftaler - og du vil fra start bidrage til at lægge sporet for de næste forhandlinger.
Som repræsentant for den største offentlige arbejdsgiver får du reel indflydelse på arbejdsmarkedsrelationerne på det kommunale område.


Din hverdag i KL
Vi søger en kollega med forhandlingskompetencer og solid erfaring inden for overenskomstområdet.
Dit arbejde vil have to overordnede spor.


Det ene spor er projektarbejdet i kølvandet på de netop indgåede overenskomster.
Her får du ansvaret for at drive og koordinere konkrete implementeringsprojekter - et eksempel kan være et projekt om arbejdsmiljø på lærerens område, der kræver tæt samarbejde med både faglige organisationer og kommunerne.
Dette er også en del af det forberedende arbejde frem mod OK29.
Hvor du vil indsamle og koordinere kommunernes behov og prioriteter, udvikle strategier og oplæg til vores politiske udvalg og opbygge de relationer og positioner, der skal bære os godt ind i de næste forhandlinger.


Det andet spor er det daglige rådgivningsarbejde som vi leverer til kommunerne ift.
vores aftaler og overenskomster, herunder også mæglingsmøder og forhandlinger,

Du vil repræsentere KL på møder med interessenter og modparter og koordinere dit arbejde med KL's øvrige fagkontorer.
Det er et job, der kræver både faglig dybde og evnen til at skabe tillid og fremdrift hos mange forskelligartede aktorer.


Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund og flere års erfaring med at arbejde med overenskomster og forhandling - gerne fra en interesseorganisation, centraladministrationen eller en større kommune.
Det vigtigste er, at du kender området indefra og ved, hvad det kræver at forhandle resultater på tværs af modsatrettede interesser.


Derudover forestiller vi os, at du:
  • Har solid erfaring med overenskomstområdet og de kommunale arbejdsmarkedsrelationer
  • Arbejder med interessebaseret forhandling og forstår, hvad det kræver i praksis
  • Er udadvendt og trives med at skabe tillid og samarbejde på tværs af mange forskelligartede aktorer
  • Har erfaring med at lede eller deltage aktivt i forhandlinger
  • Kan arbejde selvstændigt med komplekse projekter og sætte retning og tempo
  • Har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt

Hvem er vi?
KL er en central interesse- og arbejdsgiverorganisation, der varetager kommunernes fælles interesser og forhandler fælles aftaler på vegne af kommunerne.


Du vil arbejde i KL's Arbejdsgiverpolitiske Center, hvor ca.
45 kolleger arbejder med overenskomster, uddannelse, arbejdsmiljø, lønspørgsmål og mange andre arbejdsgiveremner.
Centret er på mange måder kernen i KL's arbejdsgiverrolle, og du vil få kolleger med stor viden og engagement inden for netop dit felt.


Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i en af Danmarks største interesseorganisationer, hvor du får en synlig rolle, dygtige kolleger og rige muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.


Ansøgningsprocessen
Vi håber på at kunne lave en fleksibel ansøgningsproces og vi holder derfor løbende samtaler.


Lyder det som noget for dig? Vi er mere interesseret i at lære dig at kende gennem en samtale, så vi beder derfor ikke om en ansøgning til stillingen.


Er du interesseret og ser dig selv som den rette profil? Så sms til kontorchef Lisbet Langbjerg Sørensen på 22 61 62 80 og så bliver du ringet op med henblik på en indledende snak eller send dit CV via vores ansøgningsformular.


Vi ser frem til at høre fra dig!
KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark.
KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati.
KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.


KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.


Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.
https://www.kl.dk/karriereunivers/forside
2300 København S
Danmark
📞 1003250574
Lisbet Langbjerg Sørensen
22 61 62 80
Publicerad: 09 juni 2026
Politisk konsulent
fulltime
Ansök senast 07 juli 2026