Prenumerera
Genom att ange er mailadress nedan accepterar ni att få marknadsföringsmail av oss
Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.
Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Vil du være med til at gøre en forskel? Og vil du være med til at udvikle det bedste lønsystem i hele galaksen, sammen med gode kollegaer som dyster om at samle LEGO, kunne køre et Regressionstest Run(test) på under 12 parsec eller lede efter bedre svar end ”42”? Har du et højt drive, stor selvstændighed, og motiveres du af at arbejde med udvikling i en SaaS-virksomhed i vækst i et Test Driven Development? Så er det måske dig, vi søger som vores nye udvikler til Intect!
Til vores udviklingsafdeling i Herlev søger vi en erfaren udvikler, der vil hjælpe med at løfte i flok. Du bliver en vigtig del af Intect’s vækstrejse og får en central rolle i vores udviklingsafdeling.
Dine primære opgaver og ansvarsområder
• Deltage på et agilt udviklingsteam, hvor vi sammen bygger testbare systemer
• Refine nye features sammen med dine kolleger i Product Management, Implementations og Support Teams
• Deltage i diskussioner om arkitektur og platform
• Undersøgelse af produktions issues i samarbejde med vores Support Team
• Have en bevidsthed om, at det vi bygger skal bruges af mennesker og virksomheder over hele galaksen – dog primært i Skandinavien
Hvem er du?
Du har dokumenterede resultater som udvikler fra SaaS eller lignende. Du arbejder struktureret, analytisk og trives med ansvar og selvstændige opgaver. Du har stor energi og tager ejerskab over din rolle og dine resultater.
Hvad forventer vi af dig fagligt?
Must haves-erfaringer:
• C# (.NET/.NET Framework)
• MS/Azure SQL Server
• Testbare administrative IT-systemer (TDD/BDD)
• API & DataContracts
• AI / Claude Code / GitHub Copilot eller lignende.
• Git
• Queues and PubSubHub’ing
• 3 - 90 års erfaring som udvikler
• Gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på engelsk og gerne dansk (dette er dog ikke et krav).
Vi taler mest dansk på kontoret, men vi har mange internationale kolleger i bl.a. Norge, Sverige og Ukraine
Gerne have kendskab til:
• Queues like RabbitMQ
• GitHub Actions
• PostgreSQL
• KeyCloak
Hvad tilbyder vi?
Stillingen er en fuldtidsrolle med stor frihed og fleksibilitet i hverdagen.
Vi tilbyder:
• En nøglerolle i et ambitiøst squad på 4-6 dedikerede kollegaer
• Stor fleksibilitet og frihed under ansvar – dine resultater er i fokus
• Grundig onboarding og løbende sparring med Head of Development
• Et moderne, cloudbaseret lønsystem med stærke differentieringspunkter – bl.a.
mulighed for lønkørsel i Danmark, Norge, Sverige og Grønland
• Gode karriere- og udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst
• Konkurrencedygtig løn, pensionsordning og sundhedsforsikring
• Arbejdstelefon, bærbar computer og en god kantineordning
• Mulighed for hjemmearbejde
Om Intect
Intect er et komplet og intuitivt cloudbaseret lønsystem, udviklet til at imødekomme både simple og komplekse behov inden for lønadministration.
Vi er en del af den nye generation på lønmarkedet og oplever markant vækst med nye, større kunder hver måned.
Som en af de eneste løsninger i markedet kan Intect tilbyde lønkørsel i Danmark, Norge, Sverige og Grønland.
Dertil tilbyder vi også HR-, Expense Management- og kommunikationsværktøjer som en del af en samlet løsning.
Intect er en del af ECIT-koncernen, som har over 3.000 medarbejdere i 10 lande.
Vores team på 35 personer har base i ECIT’s danske hovedkontor i Herlev, hvor vi dagligt samarbejder tæt med både danske og internationale kolleger.
Du får verdens bedste kollegaer.
Vi er meget uformelle og har en skøn omgangstone på kontoret, til sommerfesten og andre firmature.
Det er virkelig en arbejdsplads som ”gror på en”.
Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen som udvikler hos Intect? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via ansøgningslinket.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Uffe Dejligbjerg, Head of Development, du kan ringe eller skrive på: 66 44 78 65.
Vi ser frem til at høre fra dig!