Prenumerera
Genom att ange er mailadress nedan accepterar ni att få marknadsföringsmail av oss
Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.
Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Vi udvider vores team i Handicap- og voksenafdelingen i Halsnæs Kommune, og søger derfor endnu en kollega til at hjælpe os med at løse vores spændende og mangeartede opgaver.
Vi søger derfor dig, der går op i god sagsbehandling til at hjælpe os med fortsat at gøre en forskel for kommunens voksne med funktionsnedsættelser og-/eller sociale udfordringer.
Du vil blive en del af Handicap- og Voksenafdelingen, hvor du vil opleve en bred kollegagruppe bestående af rådgivere, STU-vejleder, studentermedhjælper, fagspecialist og vores leder.
Fælles for os er, at vi alle gerne vil gøre en forskel for vores medmennesker via en sammenhængende indsats, der understøtter den enkeltes mulighed for at opnå et værdigt og meningsfuldt liv på egne præmisser.
Vi prioriterer tid til fordybelse og sparring, og lægger vægt på fleksibilitet og balance imellem arbejde og privatliv.
Derfor har vi som udgangspunkt fast hjemmearbejdsdag om fredagen, samt fælles arbejdstid mellem kl.
9-14 mandag til torsdag; øvrig arbejdstid kan placeres ud fra kerneopgaven, familieliv og individuelle behov.
Ønsker du et meningsfuldt arbejde med fleksible rammer, et kollega-fællesskab med høj faglighed og gode udviklingsmuligheder, så er du måske vores nye kollega.
Dine opgaverDu vil få ansvaret for en dynamisk sagsstamme på ca.
40-45 unikke cpr.nr.
Vi bestræber os på at samle borgers sager hos én rådgiver, og du vil derfor beskæftige dig bredt indenfor bl.a.
servicelovens voksenbestemmelser, samt forvaltnings- og retssikkerhedsloven.
Derudover vil du få et eller flere specialer afhængig af kompetencer og interesser.
Det kan f.eks.
være ungestøtte, misbrug, merudgifter eller Åben Rådgivning for voksne.
Dine primære opgaver vil være at rådgive og vejlede, udrede via VUM 2.0 og træffe afgørelse, evt.
med forudgående indstilling til visitationsudvalget.
Derudover vil du løbende skulle følge op på dine sager, så borgerne sikres den nødvendige og rette hjælp og indsats.
Introforløb bliver tilrettelagt ud fra dine kompetencer og erfaring, og du vil derfor blive klædt på til dine opgaver, uanset om du har flere års erfaring eller er nyuddannet socialrådgiver.
Vigtigst af alt er, at du har mod til at lære nyt og kan se dig ind i vores fællesskab og værdier.
Du er uddannet socialrådgiver, -formidler eller har relevant erfaring med myndighedsarbejdet på det specialiserede voksenområde, og du tænker lovgivning, kvalitet og økonomisk ansvarlighed ind i din sagsbehandling.
Dialog, empati og ordentlighed er nøgleord i dit arbejde, og du har fokus på muligheder og ressourcer samt en positiv og iderig tilgang til udfordringer.
Vi lægger vægt på, at duFællesskab betyder meget for os, og vi ønsker at løfte i flok, da vi har et fælles ansvar for vores samlede opgaver i afdelingen.
Som kollegagruppe er vi sammensat på tværs af alder og erfaring, og ser samarbejde og holdånd som grundstenen for en god og vellykket indsats.
Vi er lige flyttet på fælles storrumskontor, hvilket betyder let adgang til sparring og samvær i hverdagen.
Af arbejdsredskaber og metoder, bruger vi bl.a.
voksenudredningsmetoden (VUM 2.0 og FFB), som understøttes af vores IT-system, Sensum One, samt LØFT, hvor vi har fokus på borgers ressourcer, drømme, muligheder og netværk.
Vi er altid nysgerrige på, hvordan vi kan gøre ting bedre og har løbende opmærksomhed på at udarbejde og opdatere vores arbejdsgange, brevskabeloner og vores LØFT-metode.
Du vil også blive en del af dette arbejde.
Vi bor i naturskønne omgivelser nær hav og skov, knap en times kørsel fra København.
Vi samarbejder tæt med lokale tilbud, herunder både kommunale, samt private og frivillige tilbud.
Vi har ekstern supervision, kantineordning og motionsrum.
Derudover har vi en aktiv personaleforening samt personalegoder såsom feriefond med udlejning af sommerhuse og lejligheder i ind- og udland, billig sundhedsforsikring samt rabatter til teater, biograf mv.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere.
Du kan ringe til leder, Zuzanne Larsen, tlf.nr.
30 53 60 23 eller rådgiver, Susan Normann Nielsen, tlf.nr.: 20 35 02 05.
Opstart er snarest muligt og senest 1.
september 2026.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principper om Ny Løn.
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet.
Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde.
Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser.
Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.