Prenumerera
Genom att ange er mailadress nedan accepterar ni att få marknadsföringsmail av oss
Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.
Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Vi udvider vores team i Handicap- og voksenafdelingen i Halsnæs Kommune, og søger derfor endnu en fagspecialist til at understøtte vores spændende og mangeartede opgaver.
Vi søger derfor dig, der går op i god sagsbehandling til at hjælpe os med fortsat at gøre en forskel for kommunens voksne med funktionsnedsættelser og-/eller sociale udfordringer.
Du vil blive en del af Handicap- og Voksenafdelingen, hvor du vil opleve en bred kollegagruppe bestående af rådgivere, STU-vejleder, studentermedhjælper, fagspecialist og vores leder.
Fælles for os er, at vi alle gerne vil gøre en forskel for vores medmennesker via en sammenhængende indsats, der understøtter den enkeltes mulighed for at opnå et værdigt og meningsfuldt liv på egne præmisser.
Vi prioriterer tid til fordybelse og sparring, og lægger vægt på fleksibilitet og balance imellem arbejde og privatliv og det levede liv.
Derfor har vi fast hjemmearbejdsdag om fredagen, samt fælles arbejdstid mellem kl.
9-14 mandag til torsdag; øvrig arbejdstid placeres ud fra kerneopgaven, familieliv og individuelle behov.
Ønsker du et meningsfuldt arbejde med fleksible rammer, et kollega-fællesskab med høj faglighed og gode udviklingsmuligheder, så er du måske vores nye kollega.
Dine opgaverVi har allerede en dygtig fagspecialist i afdelingen, og du vil derfor have en erfaren kollega til at sparre med og indgå i tæt kollega-fællesskab med.
Sammen vil I være afdelingslederens tætte sparringspartner og sammen vil I løse en række opgaver.
Det er en nyoprettet funktion med et kombineret opgavesæt, bestående af en klassisk rådgiver-funktion og fagspecialistopgaver, som koordineres i samspil med din fagspecialist-kollega og leder.
Det kan f.eks.
være at bistå rådgiverne i konkrete borgersager, pårørendesamarbejde, samt udarbejde arbejdsgange og bidrage til afdelingens faglige udvikling, herunder implementere ny lovgivning, metoder og praksis fra Ankestyrelsen mv.
I rollen som rådgiver forestiller vi os, at du vil have egen sagsstamme (dog med nedsat antal), og du vil derved fortsat have mulighed for at arbejde tæt på borgerne og samtidig være med til at udvikle den måde, vi arbejder på.
Det er altså en stilling for dig, der ikke kun vil løse opgaver, men også forbedre måden, vi løser dem på.
Vores ønsker til digDu har betydelig erfaring som rådgiver, og kan balancere mellem hensyn om borgers behov, lovmedholdighed, kvalitet og økonomi på samme tid.
Du har blik for de udfordringer, man som rådgiver kan stå i i de konkrete sager og formår samtidig at have blik for borgerperspektivet og dét at arbejde i en politisk styret organisation, hvor der skal tænkes sammenhæng og helhed.
Struktur, ordentlighed og inddragelse er vigtige nøgleord i dit arbejde.
Du kan skabe overblik, sætte retning og oversætte samt være med til at implementere styringsredskaber såsom den politiske strategi, handleplan, budgethåndtag til dagligdagen.
Du skal have lysten og evnen til at agere i feltet mellem rådgivere og ledelse og turde påtage dig ansvaret for løbende at bidrage til, at vi alle hele tiden bliver dygtigere og bedre med målet om at hjælpe borgerne til at mestre eget liv.
Vi leder ikke efter en, der kan det hele på forhånd.
Men vi leder efter dig, der kan se, når noget ikke fungerer, og som har lyst til at tage ansvar og bidrage til de gode løsninger.
Fællesskab betyder meget for os, og vi lægger stor vægt på, at vi ønsker at løfte i flok, da vi har et fælles ansvar for vores samlede opgaver i afdelingen.
Som kollegagruppe er vi sammensat på tværs af alder og erfaring, og ser samarbejde og holdånd som grundstenen for en god og vellykket indsats.
Vi er lige flyttet på fælles storrumskontor, hvilket betyder let adgang til sparring og samvær i hverdagen.
Af arbejdsredskaber og metoder, bruger vi bl.a.
voksenudredningsmetoden (VUM 2.0 og FFB), som understøttes af vores IT-system, Sensum One, samt LØFT, hvor vi har fokus på borgers ressourcer, drømme, muligheder og netværk.
Vi er altid nysgerrige på, hvordan vi kan gøre ting bedre og har løbende opmærksomhed på at udarbejde og opdatere vores arbejdsgange, brevskabeloner og vores LØFT-metode.
Du vil også blive en del af dette arbejde.
Vi bor i naturskønne omgivelser nær hav og skov, knap en times kørsel fra København.
Vi samarbejder tæt med lokale tilbud, herunder både kommunale, samt private og frivillige tilbud.
Vi har ekstern supervision, kantineordning og motionsrum.
Derudover har vi en aktiv personaleforening samt personalegoder såsom feriefond med udlejning af sommerhuse og lejligheder i ind- og udland, billig sundhedsforsikring samt rabatter til teater, biograf mv.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere.
Du kan ringe til leder, Zuzanne Larsen, tlf.nr.
30 53 60 23 eller fagspecialist, Dorthe Elberg Damgaard, tlf.: 20 35 79 30.
Opstart er snarest muligt og senest 1.
september 2026.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principper om Ny Løn.
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet.
Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde.
Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser.
Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.