Prenumerera
Genom att ange er mailadress nedan accepterar ni att få marknadsföringsmail av oss
Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.
Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Gentofte Bibliotekerne er seks velbesøgte og fagligt stærke kulturhuse.
Vi har meget, der virker – og vi vil gerne blive endnu bedre til at løfte opgaverne i fællesskab.
Derfor søger vi en afdelingsleder, der vil bidrage til at fastholde kvaliteten i det daglige arbejde og styrke helhed og samarbejde på tværs af vores seks biblioteker og de mange kulturfaglige opgaver, vi løser.
I Gentofte Bibliotekerne er vi sammen om opgaverne.
Medarbejdere og ledelse samarbejder med borgere og en lang række partnere om et stærkt bibliotekstilbud, kulturoplevelser med relevans og inkluderende fællesskaber for alle målgrupper.
Stillingen er for dig, der trives med at stå midt i praksis, tage ansvar sammen med andre og skabe fælles forståelse i hverdagen – uden at miste blikket for helheden.
Om stillingen
Som afdelingsleder får du personaleledelse for 25 engagerede og fagligt stærke medarbejdere på Dyssegård, Ordrup og Vangede Biblioteker og Hovedbibliotekets børneafdeling.
Sammen med engagerede medarbejdere sætter du den faglige retning for børnebibliotekerne og understøtter klare prioriteringer samt opfølgning på opgaver.
Du kommunikerer tydeligt og skaber sammenhæng – både i det tværgående børnefaglige samarbejde, i hverdagen i kulturhusene og i samarbejdet med en bred kreds af eksterne aktører, herunder frivillige.
Du trives i en rolle med mange snitflader og arbejder naturligt på tværs af organisationen i tætte og forpligtende samarbejder.
Du indgår i Kultur & Biblioteks samlede ledergruppe, hvor vi arbejder for at stå tydeligt sammen om fælles kurs, ansvar og prioriteringer.
Ledelsesfællesskabet spiller en central rolle i at skabe sammenhæng mellem drift, udvikling og tværgående opgaver – herunder tværgående kommunale kulturindsatser og den nationalt orienterede centralbiblioteksopgave.
Hvem er du
For os er det vigtigst, at du er det rette menneske til opgaven, og at du trives i en organisation, hvor ledelse er et fælles anliggende.
Vi leder efter en kollega i ledelsen, der har den nødvendige erfaring og personlighed til at indgå i et forpligtende ledelsesfællesskab, hvor ansvar, drøftelser og beslutninger deles.
Vi forestiller os, at du:
Om os som arbejdsplads
Som arbejdsplads bygger Kultur & Bibliotek i Gentofte Kommune på et solidt fundament af høj kvalitet i kultur- og bibliotekstilbuddene.
Vi har høje faglige standarder og en stærk professionel stolthed, og vi lægger vægt på stabil drift, ordentlighed og klare rammer.
Samtidig arbejder vi målrettet med at styrke samarbejdet på tværs af biblioteker, fagligheder og funktioner og med at udvikle oplevelsen af et stærkt fælles vi – både blandt medarbejdere og ledere.
Vi prioriterer tydeligt ledelsesansvar tæt på hverdagen og et samlet ledelsesfællesskab, der opleves relevant og nærværende for alle seks huse.
Vi er en del af Gentofte Kommunes fælles grundlag Sammen om Gentofte, hvor vi vægter kompetence, ordentlighed og rummelighed – både i mødet med borgerne og i samarbejdet med hinanden.
Du kan læse mere her om Gentofte Kommunens kulturpolitik og om Gentofte Bibliotekerne på vores hjemmeside
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er til besættelse med start den 15.
august 2026 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler
Første ansættelsesrunde forventes afviklet onsdag den 10.
juni 2026 og anden ansættelsesrunde tirsdag den 23.
juni.
Der skal afses tid til en test mellem 1.
og 2.
samtale i uge 24/25.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte bibliotekschef Maria Bruun på marb@gentofte.dk eller på telefon 28 44 37 54.
Du er også velkommen til at tage kontakt, hvis du har interesse i at komme forbi og få et indtryk af arbejdspladsen og lederfællesskabet, før du søger.