ArbetsAnnonser.se

En mötesplats för möjligheter

Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.

Lediga tjänster

Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Forsvarets Efterretningstjeneste
fulltime 📍 København Ø Akademisk arbejde
Forretningsanalytiker til FE’s centrale analyseplatform
Forsvarets Efterretningstjeneste
Vil du være med til at præge retningen for anvendelsen af FE’s centrale it-analysestøtteværktøj, og vil du være en del af et tværfagligt hold af FE-medarbejdere? Vil du understøtte, at FE’s slutbrugere altid har de bedste værktøjer til rådighed for at omsætte data til indsigter?
Så er du måske FE’s nye forretningsanalytiker!

Du får udfordringer med plads til at udvikle dig
Som forretningsanalytiker arbejder du i en sektion bestående af Product Ownere og systemforvaltere.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med drifts- og udviklingsteams uden for sektionen om de daglige opgaver for analysestøtteværktøjet, og have tæt dialog med slutbrugere om deres ønsker og behov.
Du får derfor en central plads mellem slutbrugere og udviklere.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Product Owneren på systemet, men vil i høj grad selv være med til at tilrettelægge arbejdet og komme med forslag til det næste initiativ.


Dine opgaver som forretningsanalytiker vil bl.a.
være:
• At bidrage til strategisk udvikling af systemet med henblik på at understøtte forretningen kontinuerligt.
• At omsætte brugerønsker til specifikationer, der kan føre til nye funktionaliteter i systemet.
• At tilrettelægge og gennemføre uddannelse af superbrugere.
• At bidrage til videreudvikling af superbrugerorganisationen.
• At støtte analytikerne i deres daglige arbejde i systemet.

Du og din baggrund er vigtig
Du skal have en god teknisk forståelse og erfaring med at arbejde i spændingsfeltet mellem slutbrugere og udviklere.
Det skal du bruge til hurtigt at sætte dig ind i systemet og dets anvendelse i FE.
Du skal kunne lide at undervise og indgå i samarbejde med medarbejdere fra forskellige fagområder, og generelt skal du besidde gode kommunikations- og samarbejdsevner og have lysten til at problemløse i dagligdagen.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at bruge kvantitative metoder til at undersøge, prioritere og understøtte udvikling af funktionaliteter.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt.
Det giver mening for os at bidrage til fred,
tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer.
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause.
Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 3.
juni 2026.
Vi stiler mod en ansættelse fra 1.
september 2026.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23266@ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a.
kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

2100 København Ø
Danmark
📞 1009904936
HR Partner
33325566
Publicerad: 13 maj 2026
Analytiker, data og analyse
fulltime
epost
Ansök senast 03 juni 2026