ArbetsAnnonser.se

En mötesplats för möjligheter

Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.

Lediga tjänster

Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Fonden Alice
fulltime 📍 København N Ledelse
ALICE søger ny spillestedsleder
Fonden Alice

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks mest mangfoldige rytmiske spillesteder?

ALICE søger en ny spillestedsleder, der kan samle mennesker, musik, drift og retning omkring et spillested med en helt særlig position i dansk musikliv.

ALICE er Danmarks førende formidler af mangfoldigheden inden for rytmisk musik.
Vi præsenterer global roots, eksperimental, elektronisk musik, folkemusik og jazz, samt nye hybrider og kunstneriske udtryk, der ofte falder udenfor de gængse kategorier.

Vi søger en leder, der kan videreudvikle ALICEs kunstneriske og organisatoriske position — og samtidig sikre sundt arbejdsmiljø, sund drift og tydelig strategisk retning.

Om stillingen

Som spillestedsleder får du det samlede ansvar for ALICEs daglige ledelse, drift og udvikling.
Du refererer til bestyrelsen og arbejder tæt sammen med medarbejdere, frivillige, kunstnere, samarbejdspartnere og musikmiljøer.

Rollen kræver både blik for hverdagen og evnen til at tænke langsigtet.
Du skal kunne skabe ro, retning og følgeskab i en organisation med høje kunstneriske ambitioner, engagerede mennesker og komplekse rammevilkår.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • lede og udvikle ALICE som organisation, arbejdsplads og spillested 

  • skabe et sundt arbejdsmiljø for ansatte, timelønnede, frivillige og freelancere 

  • omsætte strategi og rammeaftale til konkrete prioriteringer 

  • styrke ALICEs kunstneriske profil og position i musiklivet 

  • sikre god økonomistyring, drift og administrativ opfølgning 

  • udvikle relationer til publikum, musikmiljøer, fonde, myndigheder og samarbejdspartnere 

  • sikre god bestyrelsesbetjening, rapportering og opfølgning 

Om dig

Du har solid ledelseserfaring og forstår hvad det kræver at lede en organisation med både ansatte, frivillige, freelancere, kunstnere, publikum og samarbejdspartnere.

Du behøver ikke at komme fra et spillested, men du skal have en stærk forståelse for kunst og kultur og de særlige dynamikker, der præger en organisation båret af både faglighed, passion og fællesskab.

Vi forestiller os, at du:

  • kan skabe tillid, tydelighed og følgeskab 

  • har økonomisk forståelse og kan tage ansvar for budget og prioriteringer 

  • kan arbejde strategisk uden at miste grebet om hverdagen 

  • har respekt for kunstneriske processer og kurateringens faglighed 

  • kan udvikle partnerskaber lokalt og nationalt

  • har politisk og organisatorisk tæft 

  • kommunikerer klart på både dansk og engelsk 

Som person er du nysgerrig, empatisk, lyttende og tydelig.
Du kan samle mennesker, træffe beslutninger og skabe rammerne for et spillested, hvor kunstnerisk ambition, professionel drift og fællesskab går hånd i hånd.

Vi tilbyder

Du får ansvar for et af landets mest markante spillesteder for global roots og eksperimenterende musik — og mulighed for at præge ALICEs næste udviklingsfase.

Du bliver en del af et levende musikmiljø med dygtige medarbejdere, engagerede frivillige, stærke kunstneriske miljøer og stor berøringsflade til publikum, samarbejdspartnere, fonde og myndigheder.

Om ALICE

ALICE er et regionalt spillested på Nørrebro, der præsenterer ny musik indenfor et væld af rytmiske genrer og hybrider, der ikke normalt bliver præsenteret i Danmark.
På ALICE forenes globalt udsyn med et engagement i lokale miljøer og vækstlag, når vi åbner op for såvel dansegulvets ekstase som den intense lytning og det debatskabende rum.

ALICE er genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested for perioden 2025-28.
Spillestedet er scene for mere end 300 koncerter årligt på tværs af diversitet og genrer og manifesterer sig som Danmarks førende formidler af mangfoldigheden inden for rytmisk musik. 

Praktisk

Stillingen er på fuld tid.
Arbejdsstedet er ALICE, Nørre Allé 7, 2200 København N.

Der må forventes aften- og weekendarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og branchens vilkår.

Tiltrædelse: hurtigst muligt  

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Rikke Frisk (forperson) og Mathias Findalen (næstforperson) på bestyrelse@alicecph.com og evt.
også aftale en kort snak over telefon.

Ansøgning

Send motiveret ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag til bestyrelse@alicecph.com

Ansøgningsfrist er fredag den 5.
Juni kl.
12 og vi forventer at holde samtaler i uge 25 og 26

2200 København N
Danmark
📞 1023094637
Mathias Findalen
Bestyrelsesnæstforperson
31545875
epost
Publicerad: 13 maj 2026
Direktør
fulltime
epost
Ansök senast 05 juni 2026