Prenumerera
Genom att ange er mailadress nedan accepterar ni att få marknadsföringsmail av oss
Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.
Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Brænder du for nye digitale teknologier, prototyping og kreative læringsmiljøer – og er du motiveret af at dele din viden med studerende og kolleger? Vil du være med til at udvikle og drive moderne labmiljøer på tværs af EK’s campusområder?
Så er jobbet som labassistent muligvis noget for dig.
OM JOBBET
EK LABS & LÆRING søger en stærk profil, der kan bidrage til den daglige drift og videre udvikling af vores eksisterende og kommende labmiljøer.
Vi befinder os i en spændende udviklingsperiode, hvor vi arbejder med at etablere flere labs på flere lokationer og skabe endnu stærkere praksisnære læringsmiljøer for studerende og undervisere.
Vores fokus er at skabe både fysiske og digitale rammer, hvor studerende kan eksperimentere med tidens teknologier, udvikle idéer og skabe engagerende fortællinger og prototyper.
Her bliver du en del af et ambitiøst team, der arbejder for at give studerende og kolleger adgang til udstyr, teknologier og faciliteter, som understøtter deres uddannelse og fremtidige karriere.
Du vil få en varieret hverdag med opgaver på tværs af flere campusområder, hvor du sammen med kolleger bidrager til at udvikle, understøtte og drive EK’s samlede labmiljøer.
Nedenfor er et udpluk af kerneopgaver for alle ansatte:
Udlån af udstyr
Drift og administration i forhold til at klargøre, udlåne og aflevere udstyr, faciliteter og studier.
Vejledning og rådgivning
Rådgive studerende og kolleger i forhold til labbets muligheder og ydelser, samt hjælpe med at finde relevante teknologiske løsninger til forskellige behov og projekter.
Afholde workshops
Udvikle og gennemføre workshops og introforløb samt være partner i undervisningsforløb med underviserkolleger.
Udvid din egen viden og indsigt aktivt
Det er vigtigt, at du holder dig opdateret på den teknologiske udvikling og evner at omsætte og formidle din viden videre til andre.
Dit bidrag til vores udvalg af teknologier, værktøjer, events og læringsmiljøer varierer i overensstemmelse med dine erfaringer og kompetencer.
Vi er interesserede i at høre, hvad du kan bringe ind i teamet indenfor flere af følgende områder, da vores miljø spænder bredt– men det er ikke et krav, at du mestrer det hele.
TEKNOLOGIER OG KOMPETENCEOMRÅDER
EVENTS OG FORMIDLING
ONLINE PLATFORME OG DRIFT
OM DIG
For at bidrage til det professionelle og imødekommende miljø i EK LABS & LÆRING er det et ønske, at du besidder følgende:
VI TILBYDER
Et job, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer og erfaringer i spil i en organisation under udvikling.
Du bliver en del af et mangefacetteret team bestående af både fastansatte og labtrainees, hvor vi lærer af hinanden og sammen udvikler fremtidens læringsmiljøer på EK.
Du får mulighed for at arbejde med både eksisterende og nye labkoncepter og bidrage til etableringen af flere spændende miljøer på tværs af organisationen.
Vi søger 1-2 nye kolleger, hvor det vil være mulighed for fuldtid eller deltid.
Lønnen fastsættes efter gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet/Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og HK STAT.
ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING PÅ EK?
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kolleger, som tilsammen repræsenterer et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 27.
maj 2026
Vi forventer at afholde samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Lab & Inkubatorchef, Ola Pukki, på telefon +45 28 25 21 65.
Se nærmere på vores labs: https://www.ek.dk/videregaaende-uddannelser/labs-paa-ek
Arbejdssted
Du vil have tilknytning til flere af EK’s campusområder.
Din hverdag vil derfor variere mellem forskellige lokationer afhængigt af aktiviteter, drift og udviklingsbehov i vores labmiljøer.