Brænder du for miljø og myndighedsarbejde – og har du lyst til at arbejde med affald, miljøtilsyn og jord i en kommunal kontekst? Så har vi en stilling som sagsbehandler til Team Miljø og Ressourcer i Brønderslev Kommune til dig.
I Team Miljø og Ressourcer arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for miljø- og naturområdet.
Vi lægger vægt på høj faglighed, gode samarbejdsrelationer og en uformel omgangstone.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og socialt velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden og deler viden på tværs.
Om stillingenDine opgaver kan være:
- Affaldstilsyn hos virksomheder og andre relevante aktører
- Overordnet planlægning på affaldsområdet
- Myndighedsbehandling og tilsyn inden for miljøområdet
- Sagsbehandling i relation til jordforurening og håndtering af jord
- Sagsbehandling af bygge- og anlægsaffald
- Vejledning af borgere og virksomheder om gældende miljø- og affaldsregler
- Udarbejdelse af afgørelser, påbud, tilladelser og tilsynsrapporter
Der kan, afhængigt af dine kompetencer og teamets opgaveportefølje, også forekomme opgaver inden for spildevandsområdet.
Om digVi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse, fx som miljøteknolog, ingeniør, biolog eller tilsvarende
- Har erfaring med eller interesse for sagsbehandling og myndighedsopgaver inden for miljø- og affaldsområdet
- Har kendskab til relevant miljølovgivning
- Arbejder struktureret og selvstændigt og kan bevare overblikket i en hverdag med mange parallelle sager
- Kommunikerer klart og professionelt både skriftligt og mundtligt med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere
- Trives i et fagligt og socialt sammentømret team og bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø
- Har forståelse for og lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
Vi tilbyder- En alsidig og meningsfuld stilling med stor samfundsmæssig betydning
- Et fagligt stærkt team med engagerede og imødekommende kolleger
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, videndeling og arbejdsglæde
- Gode muligheder for faglig udvikling og kompetence opbygning
- Fleksible arbejdsforhold og en attraktiv arbejdsplads i Brønderslev Kommune
Praktisk information- Der er tale om en fast stilling, med en arbejdstid på 37 timer om ugen
- Ansættelse og løn efter gældende overenskomst
- Kørekort (kategori B) er et krav
- Arbejdssted: Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund
Ansøgningsfrist: 10.
juni
Samtaler forventes afholdt: tirsdag den 16.juni
Tiltrædelse: 1.
august eller efter aftale
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder i Natur og Miljø Lene Larsen: 99455298 mail: lenla@99454545.dk eller
Miljøsagsbehandler Erik Rydborg: 99455842 mail: erik.rydborg@99454545.dk
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
- Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.