ArbetsAnnonser.se

En mötesplats för möjligheter

Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.

Lediga tjänster

Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Blågårdens Børnehus S/I
fulltime 📍 København N Ledelse
Nærværende, engageret leder til Blågårdens Børnehus
Blågårdens Børnehus S/I

Vil du lede og videreudvikle et velfungerende børnehus med fagligt dygtige medarbejdere, engagerede forældre og en mangfoldig børnegruppe? Så er du måske den leder, vi søger.

Da vores nuværende leder har søgt nye udfordringer, søger vi dig, der med en anerkendende og synlig ledelse kan skabe fælles retning og samtidig sikre en velfungerende hverdag for vores dejlige børn og medarbejdere.

 

Om Blågårdens Børnehus:

Blågårdens Børnehus er en lille selvejende institution i hjertet af Nørrebro med to vuggestuegrupper med hver 13 børn og to børnehavegrupper med hver 21 børn, og en god normering med 4 voksne på hver stue.
Vi er stolte af vores mangfoldighed i både børne- og personalegruppe, som gør vores hus ressourcefyldt, levende og spændende at være og arbejde i.
Personalegruppen, der udgør både nye og gamle medarbejdere, består af dedikerede pædagoger og medhjælpere med forskellige uddannelsesbaggrunde, samt kok, køkkenmedhjælper, gårdmænd og vikarer.

Vi har hjemme i den charmerende, gamle seminariebygning fra 1800-tallet, der ligger bevaret i baggården til Blågårdsgade nr.
15 med omkringliggende smukke, grønne udearealer.

Børnehusets pædagogik er båret af kærlighed, nærvær, rummelighed, åbenhed og en oprigtig nysgerrighed på hvert enkelt barn.
Med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan arbejder vi hver dag for at skabe trygge læringsmiljøer, hvor børnene mødes med anerkendelse, omsorg og respekt for deres forskelligheder.
Vi ønsker, at børnene oplever at høre til, hvile i sig selv og vokse i fællesskabet, og arbejder for dette gennem nære relationer, nærværende voksne, genkendelig struktur, små grupper og ved altid at møde børnene i øjenhøjde.
Mad og måltider er en vigtig del af vores pædagogiske hverdag, hvor vi skaber rum for ro og gode samtaler, og hvor børnene oplever deltagelse, genkendelighed og glæden ved at være sammen.
Vi arbejder aktivt med at inddrage børnene i madlavningen og udfolde deres kendskab til sund og nærende mad.

Om stillingen:

Som leder i børnehuset refererer du til forældrebestyrelsen og har det overordnede daglige ansvar for pædagogik, økonomi og personale.
Du vil som leder have mulighed for indflydelse på sammensætningen af et nyt ledelsesteam og ledelsesstrukturen i huset.

Som en central del af arbejdet er du tilstede i huset og synlig i hverdagen med indsigt i både børnenes hverdag og medarbejdernes praksis.

Du arbejder med medarbejderudvikling og trivsel, herunder afholdelse af samtaler, og du har det ansættelsesmæssige ansvar i samarbejde med forældrebestyrelsen og med støtte fra FOBU.

Du arbejder med drift og administration, herunder vikardækning, indberetninger og løn i samarbejde med FOBU, som yder administrativ støtte.

Du bliver en del af et fagligt fællesskab med støtte fra FOBU og et netværk af kollegaledere i Nørrebro Netværk NB1 – et samarbejde mellem 10 selvejende daginstitutioner i lokalområdet, hvor vi sparrer fagligt og bistår hinanden med de udfordringer vi møder.

 

Vi ønsker os at:

Du er uddannet pædagog og har en lederuddannelse – eller er indstillet på at gennemføre en relevant lederuddannelse inden for de første år i stillingen – som i udgangspunkt bliver betalt af Børnehuset.

Du kommer med erfaring som leder fra dagtilbud – eller du er souschef eller lignende med ledelseserfaring og et ønske om at træde ind i en lederrolle.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er stolt af pædagogfaget og brænder for børns trivsel, udvikling og deres fællesskaber.

  • Er nærværende, har humor, og en positiv og anerkendende ledelsesstil.

  • Står fast, er tydelig og konstruktiv i mødet med hverdagens udfordringer, samt møder medarbejdere, forældre og bestyrelse med åben, ærlig og transparent kommunikation

  • Har respekt for den allerede eksisterende praksis og ønsker at arbejde med udvikling i tæt dialog med medarbejderne og ud fra børnehusets værdier.

  • Kan skabe overblik og prioritere i en hverdag med mange opgaver

  • Har god forståelse for økonomi og kan arbejde med budget og prioriteringer i samarbejde med FOBU

  • Har blik for både pædagogik, drift og medarbejdertrivsel

  • Kan samarbejde med forældre og bestyrelse

 

Vi tilbyder:

  • En velfungerende institution med en dygtig og engageret personalegruppe.

  • Et hus med tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem medarbejdere og forældre som er aktive medspillere og medansvarlige for fællesskabet omkring børnene og huset.

  • En god introduktion til opgaven og mulighed for sparring med den nuværende leder, solid administrativ støtte fra FOBU samt del i et aktivt ledernetværk.

  • Indflydelse på sammensætningen af ledelsesteam og -struktur, og samarbejde med en engageret forældrebestyrelse.

  • Løbende kompetenceudvikling.

Ansøgning:

Vi lægger vægt på, at du har besøgt Børnehuset inden ansøgning, så du har en fornemmelse af huset og opgaven.

Besøg aftales ved at kontakte nuværende leder, Rikke, på tlf.
53 63 24 10 inden for arbejdstid.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende souchef, Pernille på tlf.
54 30 06 72.

Send ansøgning, CV og relevante bilag, så vi har det senest 2.juni kl.
12.00.

Alle ansøgninger vil blive vurderet efter ansøgningsfristen.

1.-samtaler vil blive afholdt tirsdag/onsdag i uge 24 og 2.-samtaler efterfølgende.

Ansættelsen er betinget af Københavns Kommunes godkendelse, og vi indhenter referencer samt børne- og straffeattest.

 

Ansøgningsfrist: 2.
juni kl.
12.00

Tiltrædelse: 1.
august eller snarest muligt herefter.

2200 København N
Danmark
📞 1003023526
Rikke Jørgensen
Nuværende leder
53632410
epost
Publicerad: 13 maj 2026
Daglig leder, institution
fulltime
Ansök senast 02 juni 2026