ArbetsAnnonser.se

En mötesplats för möjligheter

Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.

Lediga tjänster

Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Bispebjerg Hospital
fulltime 📍 København Ø Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde
Spændende job som socialrådgiver til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Bispebjerg Hospital
Spændende job som socialrådgiver til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg Er du klar til næste skridt i din socialrådgiverkarriere og har du interesse for børne- og ungdomspsykiatri?

Har du lyst til et arbejde, hvor du hver dag gør en forskel og samtidig lærer nyt i et stærkt tværfagligt miljø? Vil du være med til at skabe trygge overgange for familier i sårbare situationer?

Så kan det være at dit næste job er hos os!

Vi har lige nu en ledig stilling som socialrådgiver på vores ambulatorium for unge i alderen 14-17 år.

Afsnittet befinder sig geografisk på Lersø Park Allé 107, 2100 Kbh Ø.

I Ambulatoriet for Unge udredes og behandles unge i alderen 14 - 17 år, som er henvist for psykisk sygdom af et omfang, der kræver udredning og eventuel behandling i hospitalsregi.

Ambulatoriet varetager udredning og behandling af en bred vifte af ungdomspsykiatriske problemstillinger- herunder bl.a.
opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, autisme og angst.

Ambulatoriet har højt specialiseret funktion i forhold til udredning og behandling af unge med bipolar affektiv sindslidelse.
Ambulatoriet varetager desuden regionsfunktion for behandling af borderline personlighedsforstyrrelse med dialektisk adfærdsterapi (DAT).

Til de patienter, der i en periode har brug for en hurtigere og/eller mere intensive indsats tilbyder vi F-ACT, som giver mulighed for hjemmebesøg og tæt opfølgning.

I afsnittet er der ansat ca.
35 medarbejdere.
Medarbejderstaben omfatter speciallæger, læger under uddannelse, specialpsykologer, psykologer, psykologer under uddannelse til specialpsykolog, sygeplejersker, specialsygeplejersker, to socialrådgivere og lægesekretærer.

Afsnittet ledes af overlæge Pernille Prahl, oversygeplejerske Nanina Johansen og oversygeplejerske Louise Thinggaard i fællesskab.

Afsnittet deltager i den præ- og postgraduate læge- og sygeplejerskeuddannelse

Jobbet

Du kommer til at fungere som afsnittets specialist i det tværsektorielle samarbejde.
Du bidrager med din viden om sociallovgivning i konferencer og ved daglig sparring og undervisning af dine kollegaer.

Du vil blive en ud af socialrådgivere i afsnittet, så udover den anden socialrådgiver, vil dine nærmeste kollegaer bliver de tværfaglige kollegaer, læger, sygeplejersker og psykologer, i afsnittet.


Monofagligt kommer du til at indgå i fagligt og socialt fællesskab med centerets erfarne, dygtige og engagerede socialrådgivergruppe på i alt 37 socialrådgivere.

Dine Arbejdsopgaver

  • Koordinere samarbejde i forhold til socialforvaltning, PPR, UU-vejledere samt andre institutioner herunder i døgninstitutioner/anbringelsessteder, hvis patienten er anbragt.
  • Administrativt arbejde herunder at bidrage til udarbejdelse af underretninger og erklæringer til de sociale myndigheder i samarbejde med læger og psykologer.
  • Vejledning af forældre og patienter i socialfaglige spørgsmål.
Du vil komme til at have en bred vifte af arbejdsopgaver, som vil stille krav til dine evner til at veksle mellem tæt tværfagligt samarbejde og selvstændigt monofagligt arbejde.


I løbet af en dag, vil du kunne opleve at skulle bidrage med det socialfaglige perspektiv ved en tværfaglig konference, være mødeleder og referent ved et netværksmøde, tale med kommunale sagsbehandlere mhp.
at koordinere indsatser, udarbejde en underretning og vejlede en forælder i samarbejdet med kommunen/ den sociale lovgivning.

Uanset arbejdsopgavens art, så vil du komme til at trække på din viden og erfaring fra det kommunale myndighedsarbejde, og den viden du opbygger om børne- og ungdomspsykiatri.

Vi tilbyder

Et spændende speciale hvor du har en central rolle i forhold til at skabe kontakt til patientens hjemkommune og koordinere samarbejdet med kommunen.
En af dine kommende socialrådgiverkollegaer fortæller:

et udfordrende, lærerigt og meningsfuldt arbejde så tilbyder vi faglig sparring og supervision med centerets øvrige socialrådgivere.
Vi tilbyder desuden tæt monofaglig sparring i introduktionsperioden og siden hen ad hoc.

Vi forventer

  • Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler (ufravigeligt krav).
  • Praksiserfaring som socialrådgiver på myndighedsområdet med børn/unge.
  • Gode samarbejdsevner både ift.
    dine daglige kollegaer, vores tværsektorielle samarbejdspartnere og familierne.
  • Gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt.
Du skal være selvstændig og have en god portion faglig selvtillid.
Du skal være lydhør ift.
familiernes og afsnittets behov, samtidig med du også selv skal være opsøgende ift.
hvor du kan bidrage med din socialfaglighed.


Klinisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri og /eller voksenpsykiatri vil være en fordel.


Løn og vilkår

Stillingen er en 37 timers stilling

Der er ikke aften eller weekendarbejde.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst:

For socialrådgivere:
Overenskomst for socialrådgivere

For socialformidlere:
HK Kommunals overenskomster med KL og Danske Regioner

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest.
Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Bettina Skovmand på 23 47 86 77, socialfaglig koordinator Mette Mertz på 51 71 08 24 eller oversygeplejerske Nanina Johansen på 53 54 20 93

Søg stillingen

Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 3/7-2026

Vi ser gerne, at du i din ansøgning beskriver din motivation for arbejdet som socialrådgiver i BUC, og hvorfor lige netop du, er den socialrådgiver vi mangler.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 8/7-2026

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden.
Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi.
Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed.
Samlet er vi ca.
1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca.
18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025).
Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.





2100 København Ø
Danmark
📞 1003251685
Bettina Skovmand
ledende socialrådgiver
23 47 86 77
epost
Publicerad: 09 juni 2026
Socialrådgiver
fulltime
Ansök senast 03 juli 2026