ArbetsAnnonser.se

En mötesplats för möjligheter

Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.

Lediga tjänster

Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

Birch Byg Holding ApS
fulltime 📍 Taastrup Ledelse
Udviklingschef Sjælland - tag ejerskab over region Sjællands boligpipeline
Birch Byg Holding ApS

Strategisk og kommerciel leder med ansvar for pipeline, projekter og team

Hos Birch Ejendomme søger vi en erfaren udviklingschef til Sjælland
Som udviklingschef refererer du direkte til CEO og får det samlede ledelsesmæssige og kommercielle ansvar for udviklingsområdet på Sjælland.
Inden for Birch Ejendommes strategiske rammer, får du ansvaret, mandatet og kort beslutningsvej i udviklingen af rammerne for et godt sted at bo og i skabelsen af bæredygtige boliger i attraktive vækstbyer.

Du indgår i en virksomhed med den fulde værdikæde under ét tag – fra grundkøb og projektudvikling over byplan og byggestyring til udlejning og Facility Management.
Vi udvikler betalbare og bæredygtige boliger i attraktive vækstbyer i Danmark, og vi er midt i realiseringen af en ambitiøs vækstrejse.

Du og teamet har et tæt samarbejde med kollegerne i Jylland.
Du er selvstændig og tager ejerskab — fra de første arealscreeninger og betingede grundkøbsaftaler hele vejen til udvikling af reelle boligområder.
Vi søger en leder med solid ejendomsudviklingsbaggrund, kommerciel tyngde og dokumenteret erfaring med at skabe fremdrift gennem sine medarbejdere.

Din rolle og mandat
Som udviklingschef Sjælland har du:

· Det overordnede ansvar for pipeline og projektporteføljen og udviklingen på Sjælland
· Ledelse af dit team bestående af to projektindkøbere og to projektudviklere, med fokus på trivsel, udvikling og fastholdelse
· Ansvar for områdets budget og performance
· Ansvar for løbende rapportering til CEO og bestyrelsen

Du trives og er dygtig til at:

· Håndtere mange interessenter internt og eksternt, geografisk og organisatorisk — med forståelse for og indsigt i Birch Ejendommes fulde værdikæde
· Træffe beslutninger inden for de strategiske rammer og retning

Strategi, projekter og værdiskabelse
Du sætter retningen for fremtidens boligprojekter på Sjælland og sikrer, at strategien er datadrevet, tidssvarende og digitalt understøttet.

Dine nøgleområder inkluderer:

· Udvælgelse af attraktive projektmuligheder samt forhandlinger og indgåelser af grundkøbsaftaler
· Udvikling af en stærk pipeline med reelle og attraktive projekter fra betinget aftaleindgåelse til færdigudviklet projekt klar til overtagelse af byggestyringen
· Fremdrift i planprocesser og lokalplanarbejde
· Due diligence og bestyrelsesindstillinger (ICOM)
· Løbende risikoafdækning og -vurdering
· Effektiv ressourceallokering og porteføljestyring
· Strategisk dialog og forhandling med kommuner, myndigheder, rådgivere og øvrige nøgleinteressenter

Du kan håndtere mange samtidige projekter, bevare overblikket og handle i komplekse situationer.

Ledelse og kultur
Du skaber følgeskab gennem tydelig retning og beslutningskraft.
Du er en synlig og motiverende leder og du skaber motivation og fremdrift gennem dine medarbejdere.
Du går forrest som kulturbærer og rollemodel – du besidder og udlever proaktivitet, kritisk tænkning, vindermentalitet og stærkt købmandskab.
Du fremmer et positivt og professionelt tværfagligt samarbejde og understøtter medarbejdernes udvikling, trivsel og fastholdelse.

Din profil
Vi søger en erfaren, kommerciel leder med solid ejendomsfaglig ballast:

· Praktisk erfaring med grundindkøb, arealerhvervelse og projektudvikling af fast ejendom
· Dokumenteret erfaring med at indgå betingede grundkøbsaftaler og konvertere pipeline til rentable projekter
· Dokumenteret ledererfaring
· Mestrer håndtering af forskellige interessenter
· Kort til mellemlang relevant uddannelse (fx ejendomsmægler, ejendomsudvikler, HD i finansiering, kommerciel, økonomisk eller tilsvarende)

Som person besidder du:

· Købmandskab med stærk kommerciel forståelse
· Proaktiv, kritisk tænkende og vedholdende – du holder fast og finder kreative løsninger inden for mulige rammer
· Stærke forhandlingskompetencer, planmæssig forståelse og byggeteknisk indsigt
· Fortrolighed med digitale arbejdsmetoder og aktiv brug af AI-baserede værktøjer
 
Vi glæder os til at tilbyde dig
Et fagligt stærkt og tværfagligt miljø med høj grad af sparring, videndeling og samarbejde.
En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer trivsel højt.
En kultur, hvor ordentlighed, kvalitet, fremdrift og fælles succes er centrale værdier.
Et balanceret arbejdsliv med fleksible arbejdstider.
Gode vilkår og personalegoder, herunder fritvalgsopsparing, pension og sundhedsforsikring.
Base på vores kontor i Høje Taastrup.
Fast fuldtidsstilling med tiltrædelse efter aftale.


Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Specialist / HR Konsulent, Nanna Bie, på tlf.: 23 36 45 07.

Upload dit CV snarest muligt via linket.
Vi holder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os, samt fremme mangfoldighed og ligestilling.
Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.

 
Om Birch Ejendomme
Birch Ejendomme blev stiftet i 2010 og er i dag blandt Danmarks førende boligudviklere med speciale i rækkehuse og etagebyggeri i hele landet.
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til ejendomsudvikling, hvor størstedelen af værdikæden er samlet internt – fra grundkøb og projektudvikling til byggestyring, udlejning og facility management.
Vi har en stærk, analytisk tilgang til investeringer og boligudvikling, hvor bl.a.
markedsdata, befolkningsudvikling og efterspørgselsanalyser spiller en central rolle i beslutningsprocessen.
Vi er anerkendt for vores hurtige byggetakt og evne til at gennemføre store og komplekse transaktioner i samarbejde med førende investorer.

Med omkring 170 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i Silkeborg og Høje Taastrup samt på byggepladser i hele Danmark, har vi et stærkt fokus på kvalitet, effektivt samarbejde og høj professionalisme i alle projektfaser.
Vi prioriterer trivsel og et stærkt fællesskab – både i hverdagen og gennem sociale arrangementer.
Vores arbejdskultur er præget af ordentlighed, høj faglighed og gensidig respekt, og vi tror på, at et sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for langsigtet succes.

2630 Taastrup
Danmark
📞 1023628828
Publicerad: 13 maj 2026
Udviklingschef
fulltime
Ansök senast 08 juli 2026