Kunne du tænke dig et sommerjob, hvor du både hjælper mennesker, lærer psykiatrien at kende indefra og får et stærkt kort på CV’et – og hvor jobbet kan fortsætte som studiejob i weekenderne bagefter? Så er denne stilling i Service & Rengøring i Psykiatrien lige noget for dig.
Du bliver en del af Service- & Rengøring i Psykiatrien på Aalborg Universitetshospital, hvor målet er at skabe rene, trygge og rolige rammer for patienter, pårørende og medarbejdere.
Det handler om at give mennesker i sårbare situationer en oplevelse af, at de er i gode hænder – helt ned i detaljen.
Du kommer bl.a.
til at: - Udføre daglig rengøring af afdelinger, patientstuer og fællesarealer
- Hjælpe med linned, affald, opfyldning og praktiske serviceopgaver
- Arbejde tæt sammen med kolleger og andre faggrupper i psykiatrien
- Bidrage til et respektfuldt, roligt og professionelt miljø omkring patienterne
- Følge faste retningslinjer for hygiejne og rengøringsstandarder
Stillingen rummer mange timer hen over sommerferien.
Efter sommeren er der mulighed for at fortsætte som weekendmedarbejder, så jobbet kan kombineres med studie.
En god start og mulighed for udvikling Når du starter, har vi tilrettelagt et grundigt oplæringsforløb.
Du følges med en erfaren kollega, som introducerer dig til opgaver, rutiner og dine nye kolleger.
Vi anvender Insta800, som er en kvalitetsstandard for rengøring – som vi selvfølgelig oplærer dig i.
Derudover har du mulighed for at tage en efteruddannelse som rengøringstekniker gennem AMU Nordjylland.
Uddannelsen varer typisk 11 uger.
Du kan læse mere om uddannelsen på
www.amunordjylland.dk.
Om dig Du skal have lysten til at gøre en forskel og være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen løser dagens opgaver.
Vi forventer, at du:
- Har gåpåmod, og lyst til et fysisk aktivt arbejde
- Taler og skriver dansk (alle instrukser og mails er på dansk)
- Er tryg ved at bruge mobil og IT i arbejdet
- Er fleksibel og trives i en arbejdsdag, hvor der kan ske ændringer
- Er god til at samarbejde og tage ansvar – både for egne og fælles opgaver
Tre personlige egenskaber er ekstra vigtige: at du er ansvarsbevidst, mødestabil og imødekommende – det betyder meget for kollegaerne og for de mennesker, der hver dag er afhængige af en ren og tryg afdeling.
Potentielle arbejdstider Arbejdstiderne kan typisk se ud som følger:
Bemærk, at stillingen er en tidsbegrænset ansættelse, og at der ansættes løbende – så vent ikke for længe med at søge.
Dit arbejdssted Dit arbejdssted vil være Hospitalsbyen 20, 9260 Gistrup.
Der går flere busser lige til døren: 2, 12, 54 og 954X.
Om afdelingen Vi er cirka 700 medarbejdere, der hver dag løser opgaver med rengøring, linned og andre serviceopgaver.
Vi arbejder ud fra værdierne
Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
Du kan læse mere om arbejdet i afdelingen her:
Service og Rengøring Du kan også følge hverdagen på Instagram:
@serviceogrengøring Klar til at søge? Send din ansøgning.
Tryk blot på “Søg job”-knappen.
Der modtages ikke ansøgninger på mail.
Har du spørgsmål? Så kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail
anders.thorsen@rn.dk.
Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00–14.00 i hverdagene.
Det praktiske Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt.
gennemførte kurser.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl.
indgået med 3F.