ArbetsAnnonser.se

En mötesplats för möjligheter

Att hitta rätt karriärväg handlar om att utforska dina intressen, identifiera dina färdigheter och matcha dem med yrken som passar dig.

Lediga tjänster

Utforska de senaste möjligheterna från ledande arbetsgivare i Sverige

fulltime 📍 Odense C Akademisk arbejde
To rekrutteringskonsulenter til Rekrutteringsteamet - projektansættelse
1 - Borgmesterforvaltningen, Rådhuset
Motiveres du af at skabe relationer og gode processer? Brænder du for at arbejde med tiltrækning af kandidater, primært via fængende stillingsopslag? Vil du gøre en forskel på rekrutteringsområdet på Fyns største arbejdsplads? Og sidder du lige nu og tænker: det der stillingsopslag kunne jeg da lave meget bedre? Så læs bare videre.

Odense Kommune oplever – i lighed med andre arbejdspladser - stigende udfordringer med at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft – særligt på velfærds- og specialistområder.
Demografiske ændringer, øgede opgavekrav og skærpet konkurrence med private arbejdsgivere presser rekrutteringsgrundlaget.
Samtidig har kandidater højere forventninger til ledelse, fleksibilitet og udviklingsmuligheder.
Det stiller krav om mere strategisk, langsigtet og målrettet rekruttering.
Et krav som mange ledere i driften har svært ved at afsætte tid til i en hverdag, hvor der ofte bliver løbet stærkt, og hvor fokus er på at skabe gode betingelser for vores borgere.

I efteråret 2026 starter vi derfor et forsøgsprojekt, hvor vi skal udvide den service, som vi allerede i dag tilbyder lederne, med en grundig og professionel understøttelse i forbindelse med udarbejdelse af stillingsopslag og den efterfølgende annoncering på diverse platforme.

Vi tror på, at en høj kvalitet i rekrutteringsprocessen og et fælles udtryk i vores opslag vil gavne evnen til at rekruttere - også i fremtiden.
Derfor søger vi nu to nye kolleger, der både skal skrive stillingsannoncer og samtidig stå for den administrative understøttelse i hele rekrutteringsprocessen.



Dine primære opgaver som rekrutteringskonsulent bliver at

  • sparre med lederne om deres rekrutteringsudfordringer
  • tage på besøg på arbejdspladserne for at forstå deres hverdag
  • skrive stillingsannoncer på baggrund af deres input
  • udarbejde målrettede SoMe-opslag
  • håndtere hele den administrative proces i vores rekrutteringssystem
  • deltage i arbejdet med at inddrage AI, hvor det giver mening, i vores rekrutteringsprocesser
  • bidrage til udvikling og fremdrift i projektet, så vi sammen skaber de bedst mulige forudsætninger for at lykkes.


Du vil få en meget varieret hverdag, hvor du den ene dag skal besøge et børnehus, den næste måske et plejehjem, et ledelsessekretariat eller et behandlingscenter – alle steder for at forstå deres hverdag, opgaver og behov, så du kan hjælpe dem med at rekruttere deres kommende medarbejdere.
Du vil også få en del dage på kontoret, hvor du skriver annoncer, annoncerer, sparrer og tager hånd om den administrative del af processerne.



Om os

Du bliver en del af rekrutteringsteamet i afdelingen Ledelsesunderstøttelse i Borgmesterforvaltningen.
Afdelingen består af 25 medarbejdere fordelt på HR-partnere, udviklingskonsulenter, arbejdsmiljøkonsulenter og rekrutteringsmedarbejdere.
Ledelsesunderstøttelse varetager disse opgaver på tværs af Odense Kommunes 6 forvaltninger.

Rekrutteringsteamet er et centralt setup i HR-organisationen og fælles for os er, at vi leverer understøttelse og sparring til lederne i alle dele af rekrutteringsprocessen.
Vi har som team supporteret organisationens ledere i mere end 10 år, så vi har opbygget en hel del goodwill på området, og vi oplever en stadig stigende efterspørgsel efter vores kompetencer og rådgivning.
Du bliver en del af et stærkt og professionelt team på 4 rekrutteringsmedarbejdere, der sidder med den administrative understøttelse i rekrutteringssystemet og 3 rekrutteringspartnere, der primært rekrutterer ledere og chefer.

Du får nogle skønne, kompetente og engagerede kolleger i et team med højt til loftet – med base på rådhuset, hvor vi har flyverpladser i et stort kontorfællesskab.
Vores hverdag ser meget forskellig ud afhængigt af de opgaver, vi løser.
Vores administrative del af teamet har et tæt fællesskab omkring deres opgaver og veksler mellem at arbejde på rådhuset og fra hjemmearbejdspladserne.
De tre kolleger i lederrekruttering bruger langt mere tid på opgaver ude i de øvrige forvaltninger, end på rådhuset.
Vi prioriterer dog vores fællesskab højt, så selvom vi ikke mødes fysisk hver dag, taler vi ofte sammen.



Om dig

Der kan være mange veje ind i denne stilling – ligesom der har været for den øvrige del af teamet.
Det er dog et krav, at du har en kontor-, journalistisk eller relevant kandidatuddannelse.

Det er ligeledes et krav, at du er en stærk kommunikator, en kreativ skribent - og at du skriver fejlfrit og sikkert på dansk.

Vi håber, at du tidligere har arbejdet med rekruttering, og at du har god erfaring med annonceskrivning og inddragelse af de sociale medier.
Det er naturligvis også en fordel, hvis du er fortrolig med alle delprocesser i rekruttering og arbejder rutineret i elektroniske rekrutteringsværktøjer (vi bruger Talentech).



Vi søger også en kollega, der

  • trives i en hverdag, hvor du har meget udadvendt kontakt på tværs af mange forskelligartede arbejdspladser
  • trives med selvstændigt at planlægge, strukturere og prioritere opgaver samt følge op på projekter og aktiviteter.
  • er servicemindet og sætter en ære i at løse en opgave til glæde og gavn for de ledere, du hjælper
  • har fokus på teamsamarbejde og bidrager aktivt med sparring og idéer til udvikling.
  • er opsøgende og samarbejder naturligt på tværs af organisation, niveauer og fagligheder.
  • har stærke relationskompetencer og etablerer gode samarbejdsrelationer med ledere og øvrige samarbejdspartnere.
  • stiller nysgerrige spørgsmål, der skaber refleksion.


Som rekrutteringskonsulent får du et arbejde, der er præget af en høj grad af selvstændighed og selvledelse med dine individuelle opgaver i fokus.
Du får samtidig en samarbejdspartner og makker i den anden projektkonsulent, som skal løse helt de samme opgaver, som du gør – og I bliver en del af rekrutteringsteamet.
Vi ser faglig sparring suppleret med sammenhold og et godt grin som vigtige brikker for at lykkes i jobbet.
Du skal derfor trives i kombinationen af det selvstændige og det teamorientererede.

Til gengæld lover vi dig en stilling med nogle spændende opgaver sammen med dygtige og erfarne kolleger i en stor organisation med mange forskellige typer af arbejdspladser.
Du får naturligvis også en grundig introduktion til organisationen og arbejdsopgaverne.



Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen løber fra 1.
september 2026 til den 31.
januar 2028 – med mulighed for forlængelse.



Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for HR & Uddannelse, Bjarke Skygebjerg Christoffersen på 24 43 40 05.



Det praktiske

Der er ansøgningsfrist den 8.
juni.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 15.
juni og evt.
2.
samtaler den 25.
juni.

5000 Odense C
Danmark
📞 1003315009
Bjarke Christoffersen
24 43 40 05
Publicerad: 13 maj 2026
HR-konsulent
fulltime
Ansök senast 08 juni 2026